Dit privatliv

Cookies & person­data­politik

Sidst revideret: 24-04-2022

Persondatapolitik

Denne politik beskriver, hvordan Borgen Shopping P/S (herefter "Borgen", "os", "vores", "vi") behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har i denne forbindelse. Politikken er opdelt i kategorier med afsæt i de forskellige tilfælde, hvor vi behandler dine personoplysninger.

Vi anerkender, at beskyttelse af personoplysninger er en dynamisk proces, og der kan derfor ske løbende opdateringer i denne politik, i takt med at vi tilrettelægger nye behandlingsaktiviteter og vedtager nye retningslinjer.

Persondatapolitikken introducerer dig først for nogle generelle oplysninger, som er relevante for dig:

  • Vores kontaktoplysninger
  • Dine rettigheder
  • Kontakt og klage
  • Behandlingssikkerheden

Herefter vil du blive oplyst nærmere om den behandling af personoplysninger, som finder sted. Under hver af de punkter, der dækker over de forskellige tilfælde, hvor der sker behandling, vil politikken redegøre for følgende punkter (bemærk, at det er udtryk for manglende anvendelse ved behandlingsforholdet, hvis et af de nedenstående punkter ikke fremgår for det enkelte forhold): 

  • Kategorier af personoplysninger
  • Modtagere eller kategorier af modtagere
  • Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
  • Formålene og retsgrundlaget for behandlingen, herunder evt. legitime interesser
  • Hvor dine personoplysninger stammer fra
  • Pligtmæssige personoplysninger
  • Automatiske afgørelser, herunder profilering
  • Opbevaring af dine personoplysninger

Borgen har kontor i DK-6400 Sønderborg. Borgen har udpeget en intern Privacy Officer i tilfælde af, at du har spørgsmål til eller bekymringer om Borgens behandling af oplysninger samt praksis. Borgens oplysninger er som følger:

Borgen Shopping P/S
Østergade 4
DK-6400 Sønderborg
CVR: 36088125
T: +45 23 22 17 62
Privacy@borgenshopping.dk

Efter databeskyttelsesforordningen har du nedenstående rettigheder. Ønsker du at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte Borgen Shoppings Privacy Officer på mailen privacy@borgenshopping.dk

  • Ret til indsigt. Du har ret til at se de personoplysninger, vi behandler om dig, og få en række oplysninger om behandlingen.
  • Ret til berigtigelse. Du har ret til at få rettet urigtige/forkerte personoplysninger om dig.
  • Ret til sletning. Du har som udgangspunkt ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt.
  • Ret til begrænsning af behandling. Du har ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt.
  • Ret til dataportabilitet. Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og til at anmode om, at personoplysningerne overføres fra én dataansvarlig til en anden, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt.
  • Ret til indsigelse. Du har ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt.
  • Du har ret til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt.
  • Ret til at trække samtykke tilbage. Du kan på ethvert tidspunkt trække dit samtykke tilbage, hvis en behandling er baseret på dette samtykke.

Ønsker du at anvende en af dine rettigheder eller klage over vores behandling af personoplysninger, bedes du sende en e-mail til privacy@borgenshopping.dk. Vi vil behandle henvendelsen og vende tilbage hurtigst muligt.

Du har også ret til at klage til Datatilsynet i forhold til dine rettigheder og over Borgens behandling af dine personoplysninger. For yderligere oplysninger om, hvordan du klager til Datatilsynet henvises til Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk

Vi beskytter dine personoplysninger ved at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til risikoen. Vi uddanner ligeledes vores medarbejdere i databeskyttelse samt grundlæggende principper for håndtering af oplysninger.

Når du parkerer i vores anlæg og på vores pladser, opgiver du nogle oplysninger til os, hvilket typisk vil være ved betaling af parkeringstilladelsen. Dette kan ske enten via vores digitale løsninger, hvis du køber en parkeringstilladelse på vores hjemmeside eller benytter dig af EasyPark-appen, eller hvis du betaler ved vores betalingsautomater. Indsamlingen af oplysninger kan også ske, hvis du får udstedt en parkerings- eller gæsteparkeringstilladelse fx via vores E-Park-system, enten ved at du selv indtaster dine oplysninger eller at en pladsadministrator gør det. Desuden kan indsamling ske, når du kører ind på vores parkeringsarealer, hvor vi benytter automatisk nummerpladegenkendelse, i hvilken situation vi vil registrere dit registreringsnummer via et kamera. Endeligt foretager vi i vores parkeringsanlæg videoovervågning med baggrund i kriminalitetsforebyggelse og ønsket om at yde service i forbindelse med din parkering.

7.1 Kategorier af personoplysninger

Kun de personoplysninger, der er nødvendige, behandles. Der er navnlig tale om dit registreringsnummer, dine betalingsoplysninger og evt. dine kontaktoplysninger, ligesom det vil være optagelser i forbindelse med videoovervågning i parkeringsanlæggene. Hvis du er pladsadministrator, behandles også dit brugernavn og kontaktoplysninger.

7.2  Kategorier af modtagere

Dine personoplysninger kan blive videregivet til offentlige myndigheder i form af SKAT, politiet, Datatilsynet, Parkeringsklagenævnet og domstolene. Desuden sker videregivelse til de af vores databehandlere, der leverer løsninger til betaling og udstedelse af parkeringstilladelser, samt til pladsadministratorer.

7.3 Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Vi anvender på nogle områder databehandlere, der befinder sig i USA. Overførsel af dine personoplysninger kan ske til disse på baggrund af kapitel 5 i databeskyttelsesforordningen. Grundlaget for overførslen er EU-U.S. Privacy Shield-certifikatet, som du kan læse mere om på: https://www.privacyshield.gov/list 
Vi overfører derudover sædvanligvis ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS. Hvis sådan overførsel måtte finde sted, sker det alene under iagttagelse af de nødvendige garantier, som kræves efter kapitel 5 i databeskyttelsesforordningen.

7.4  Formålene og retsgrundlaget for behandling

Det overordnede formål med behandlingen af personoplysningerne er at gøre din parkering mulig, hvad enten det er at modtage din betaling for parkering eller at udstede dig en parkeringstilladelse. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en kontrakt. Denne kontrakt vil være den såkaldte kvasiaftale, som du ved at parkere på et af vores parkeringsarealer er indgået i. 
For så vidt angår videoovervågning, sker behandlingen med grundlag i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og § 3, stk. 1, samt databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der kan i visse tilfælde ske videregivelse af overvågningsbillederne til politi eller forsikringsselskaber, enten med grundlag i tv-overvågningslovens § 4c eller databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. 
Desuden kan behandling ske, når vi udfører kontrol af køretøjer på vores parkeringsarealer med henblik på at sikre, at alle parkerede køretøjer, har en gyldig parkeringstilladelse. Behandlingen finder sted, når vores parkeringsvagter scanner dit køretøjs registreringsnummer for at slå det op i vores systemer. Retsgrundlaget er det samme som lige ovenfor. I forhold til behandling ved udstedelse af kontrolafgifter, se nedenfor i persondatapolitikken. 
Der kan ske en videregivelse af oplysninger til administratoren for det pågældende parkeringsareal, hvor formålet er at give administratoren mulighed for løbende at regulere i de parkeringstilladelser, der udstedes. Denne videregivelse sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en interesseafvejning. Vi har en interesse i at videregive oplysningerne for at opfylde samarbejdsaftalen med administratoren, ligesom at denne skal kunne kontrollere og regulere, hvem der har parkeringstilladelser. 
En anden behandling, der grunder i interesseafvejningen, kan være videregivelse til visse myndigheder, hvis der foreligger væsentlige grunde for det. Dette kan navnlig være videregivelse til politiet med det formål at forebygge terror og kriminalitet og i øvrigt varetage samfundsmæssige interesser, ligesom det kan være videregivelse af oplysninger til Datatilsynet i forbindelse med en klagesag, du har indledt hos dem. 
Slutteligt vil behandling af dine kontaktoplysninger som pladsadministrator ske med det formål at oprette dig i vores systemer og give dig de nødvendige adgange, hvorfor behandling sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

7.5 Hvor dine personoplysninger stammer fra

I overvejende grad vil dine personoplysninger komme direkte fra dig selv, når du betaler for eller på anden måde opnår parkeringstilladelse på et af vores parkeringsarealer, fx via køb fra vores hjemmeside eller brug af betalingsapp eller registrering til en digital P-tilladelse. Personoplysningerne kan også stamme fra en pladsadministrator, som du selv har givet personoplysningerne oprindeligt med henblik på udstedelse af P-tilladelse. Videre kan oplysningerne også stamme fra automatisk nummerpladeaflæsning og -fotografering ved indkørsel på vores parkeringsområder, hvor dette er udbydes.

7.6  Pligtmæssige personoplysninger

For at kunne udstede parkeringstilladelser til dig er det nødvendigt at behandle dine tidligere nævnte personoplysninger, navnlig med henblik på at kunne identificere dig som den rette modtager. Såfremt du ikke ønsker at opgive dine personoplysninger til os eller til pladsadministrator, vil konsekvenserne være, at du ikke vil modtage nogen gyldig parkeringstilladelse. 
Borgen fører kontrol på plads, bås eller områder, hvilket kan resultere i, at du modtager en kontrolafgift.

7.7 Opbevaring af dine personoplysninger

For dig som parkant sker opbevaring af dine oplysninger, så længe de er nødvendige til at opnå formålet med behandlingen, herunder også for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller beskyttes, eller hvis vi er omfattet af lovgivning, som tilpligter os at opbevare dem. Videoovervågning fra vores parkeringsanlæg opbevares i 30 dage. Betalingsoplysninger skal ifølge bogføringslovens § 10 opbevares i 5 år. Øvrige personoplysninger slettes løbende fra vores forskellige systemer, når de ikke er nødvendige længere. Personoplysningerne med relation til parkeringstilladelser opbevares maksimalt i 3 år efter udløb af tilladelsen, idet dette afspejler de almindelige regler om forældelse, og fordi der af den grund kan opstå tvister om betaling og lignende i denne periode. 
For dig som pladsadministrator sker opbevaring af dine oplysninger i op til 1 år og 30 dage efter, at alle parkeringstilladelser er udløbet, og at du ikke har reageret på en henvendelse om inaktivitet. 

Hvis du ikke efterlever de privatretlige krav og regler, der er fastlagt for et givent parkeringsareal, kan vi udstede en kontrolafgift, som du skal betale for den retsstridige parkering.

8.1 Kategorier af oplysninger

Kun de personoplysninger, der er nødvendige, behandles. Der vil være tale om kontaktoplysninger i form af navn og adresse på dig som ejer eller fører af køretøjet, registreringsnummeret, afgiftsnummeret for afgiften, tid og sted for overtrædelsen samt billeder af køretøjet og eventuelle bemærkninger til afgiften fra vagten. Hvis du kommer med indsigelser til en pålagt afgift, vil alle de personoplysninger, du fremkommer med, desuden være en del af behandlingen.

8.2 Kategorier af modtagere

Dine personoplysninger kan blive videregivet til offentlige myndigheder i form af SKAT, politiet, Datatilsynet, Parkeringsklagenævnet og domstolene. Desuden sker videregivelse til de af vores databehandlere, der leverer løsninger til udstedelse af kontrolafgifter, samt til pladsadministratorer. Oplysninger om dig som ejer af et køretøj kan også videregives til brugeren af køretøjet, hvis det er denne, der er ansvarlig for den pålagte kontrolafgift. Slutteligt kan en modtager være vores tilknyttede inkassofirmaer, der bistår os med inddrivelse af kontrolafgifter i tilfælde af manglende betalinger. 

8.3 Formålene og retsgrundlaget for behandling

Det overordnede formål med behandlingen af dine personoplysninger er udstedelsen og inddrivelse af en kontrolafgift, hvis du parkerer i strid med de gældende parkeringsregler for et givent parkeringsareal.  Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, som vedrører behandling på baggrund af en kontrakt. Denne kontrakt vil være den såkaldte kvasiaftale, som du ved at parkere på et af vores parkeringsarealer er indgået i.
Behandling kan endvidere ske i forbindelse med en eventuel indsigelsessag, du vælger at indlede, hvis du bestrider kontrolafgiftens gyldighed. I denne situation vil vi tage udgangspunkt i de oplysninger, vi har indsamlet om dig, da vi udstedte kontrolafgiften, og de øvrige oplysninger, du måtte have givet i forbindelse med din indsigelse. Hvis du har gjort indsigelse direkte til en pladsadministrator og ikke til os, kan vi videregive navnlig billeder til denne for at klarlægge, hvorfor kontrolafgiften er udstedt. Behandlingen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, vedrørende interesseafvejningsreglen, hvor vores legitime interesse består i at behandle din indsigelsessag og korrespondere med dig herom og i det hele varetage god kundeservice. 
En anden behandling, der grunder i interesseafvejningen, kan være videregivelse til visse myndigheder, hvis der foreligger væsentlige grunde for det. Dette kan navnlig være videregivelse til politiet med det formål at forebygge terror og kriminalitet og i øvrigt varetage samfundsmæssige interesser, ligesom det kan være videregivelse af oplysninger til Datatilsynet i forbindelse med en klagesag, du har indledt hos dem. 
I det tilfælde at du som ejer ikke har været fører af køretøjet, da kontrolafgiften blev udstedt, kan vi videregive en kontrolafgift til den egentlige fører, enten ved at du som ejer henvender dig til os eller ved at føreren henvender sig for at betale. Videregivelsen sker med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, og databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, idet vi er retligt forpligtet efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder, til at give føreren af et køretøj besked om, at denne er blevet pålagt en kontrolafgift. 
Såfremt du har klaget over en pålagt kontrolafgift til Parkeringsklagenævnet, kan vi desuden videregive oplysninger om afgiften til nævnet. Dette vil være med baggrund i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, vedrørende behandling, som er nødvendig for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav. 
Samme retsgrundlag benyttes i forhold til den behandling, der finder sted, hvor vi er nødsaget til at overdrage en sag om inddrivelse af en kontrolafgift til vores tilknyttede inkassofirma på baggrund af manglende betaling. Hvis betaling fortsat ikke sker, vil en sag kunne indledes for de danske domstole.

8.4 Hvor dine personoplysninger stammer fra

Personoplysninger som nævnt ovenfor bliver indsamlet, når kontrolafgiften udstedes af en parkeringsvagt. Billeder af køretøjet og registreringsnummeret indsamles direkte på stedet, mens dine kontaktoplysninger som ejer af køretøjet indsamles fra det danske Motorregister. I tilfælde af, at dine oplysninger ikke fremgår af dette register, henvender vi os til SKAT og får herefter udleveret de manglende oplysninger.

8.5. Pligtmæssige personoplysninger

Hvis du vil komme med indsigelser til en pålagt kontrolafgift, skal du oplyse navn, adresse og mailadresse på føreren af køretøjet for at få lov til at sende indsigelsen, hvad enten det er via klageformular, fysisk brev, e-mail eller telefon. Vi kan ikke behandle en indsigelse, som ikke indeholder disse oplysninger, hvorfor indkrævningsprocessen vil fortsætte uforstyrret.

8.6 Opbevaring af dine personoplysninger

Opbevaring finder sted, så længe personoplysningerne er nødvendige til at opnå formålet med behandlingen, herunder også for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller beskyttes, eller hvis vi er omfattet af lovgivning, som tilpligter os at opbevare dem.
Vi er i henhold til bogføringsloven § 10 forpligtet til at opbevare oplysningerne i 5 år fra udgangen af det år, hvor afgiften er betalt eller annulleret.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA.

Lov af 17. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=201319

Lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007 om tv-overvågning. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105112.

Når du deltager i en af vores konkurrencer, registrerer vi de data, som du oplyser i formularen, så vi kan trække en vinder og overbringe præmien.

Når du oplyser disse data i formularen, giver du det eller de pågældende selskaber, der er nævnt i formularen samtykke til at anvende dataene til ovenstående formål.

Vi opbevarer disse data indtil vi kan trække en vinder og kontakte vedkommende samt overbringe præmien. Hvis det ikke lykkedes at få kontakt til vinderen, eller vinderen ikke ønsker at modtage præmien, trækker vi en ny vinder. Hvis du vinder en præmie, opbevarer vi dine persondata indtil en eventuel reklamationsret er overstået, da vi samtidig opbevarer oplysningen omkring din præmie. Dataene benyttes kun til dette formål, hvorefter de slettes.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte os på den mail eller det telefonnummer, hvorefter vi sletter dine data, når vi har opfyldt vores lovmæssige forpligtelser.

Du har ret til at anmode om indsigt i, hvilke persondata vi behandler om dig, og du har ret til at modtage en kopi heraf.

Lykkehjul 2022

Alle præmier i dette spil skal være afhentet i den butik, der er udsteder af præmien, senest den 31. oktober 2022, da gevinsten derefter bortfalder.

Opdateret 24. mars 2022.

Cookie-politik

En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr. Den gør det bl.a. muligt at genkende din computer og samle information om hvilke sider og funktioner, du benytter på et website.

Cookies anvendes af stort set alle websites. I nogle tilfælde er cookies den eneste måde at få et website til at fungere efter hensigten. Dette website anvender også cookies. Nederst på denne side kan du se en oversigt over de enkelte cookies, deres formål, hvem der udbyder dem, samt hvor længe de gemmes.

Der lagres cookies for hver browser. Det betyder, at hvis du senere besøger websitet her med en anden browser, vil du igen blive bedt om at give samtykke til cookies, og der blive lagret cookies for netop denne browser.

Under indstillingerne for cookie-samtykke kan du ved hjælp af afkrydsning give samtykke til de forskellige typer cookies. Hvis du vil trække et samtykke tilbage, skal du blot fjerne afkrydsningen.

Du kan også slette cookies samlet eller enkeltvis i browseren. Hvordan du gør det, afhænger af hvilken browser, du anvender. Hvis du bruger flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.

Ønsker du helt at undgå cookies, kan du slå cookies fra i din browser - dette vil gælde for alle websites. Bemærk, at du så ikke vil kunne logge på eller bruge andre funktioner, som forudsætter, at et website kan huske dine valg.

Dette website anvender tredjepartscookies, som indsamler personoplysninger til personalisering og/eller målrettet markedsføring: Vi anvender Google Maps og er således fælles dataansvarlige med Google. Se venligst https://policies.google.com/privacy for information om hvilken persondatabehandling, Google foretager ud over vores fælles indsamling og videregivelse af personoplysninger.