Simon og Morten har brugt tiden under coronalukningen til at indrette en fantastisk flot restaurant i Borgen.
Fra den 21. april kan du droppe ind og købe takaway, og fra den 6. maj åbnes der for spisende gæster.
Fortællingen bag The Burger Concept er kort, men autentisk. T.B.C er en familieejet virksomhed, der er grundlagt af Jakobsen-brødrene. Kun én ting er lige så stor, som Simon og Mortens appetit: nemlig deres gejst for at ændre den danske madscene med deres burgere, som tilføjer en ny gastronomisk dimension til konceptet ‘fastfood’, og som tilmed er til at betale.
"Høj kvalitet er vigtig, og i vores optik fortjener alle at have råd til at spise råvarer af bedste kvalitet. Derfor er vi stolte af at kunne tilbyde et koncept, der netop tilbyder høj kvalitet, men til en overkommelig pris. Der er kælet for detaljerne og ingredienserne er nøje udvalgt, så vi altid kan sikre en smagsoplevelse, som i den grad vil forkæle dine smagsløg!" fortæller Jakobsen-brødrene.
The Burger Concept ligger ved indgangen fra Jernbanegade.
Velkommen til The Burger Concept i Borgen og velbekomme!